Udover at udvikle maleriet, fik mit eventyr i det fjerne Østen en helt anden drejning.

Historien er lang, men kort fortalt, fik jeg bygget to boutique hoteller, bygget på drømme og håb, hvor mit virke som billedkunstner, skulle bære opgaven økonomisk, at skabe mit nye univers. Min egen Avatar.

I byggestøv og byggeprojekter, sad jeg og malede i en uendelighed, omgivet af tropisk urskov, jungle, aber og en fauna jeg ikke troede eksisterede. Jeg var i himmerige.

Selv byggeriet blev som et stort lærred, hvor jeg tegnede mine ideer og gav ordrer videre. Håndværkerne blev mine pensler. De to boutique hoteller jeg har fået bygget på Bali, er den mest fantastiske skaberproces jeg har oplevet.

Hvert eneste rum eller værelse, fik et personligt præg, hvor jeg ligesom malede indretningen, som det også fremstår på fotografierne.

De sidste to årtier, har jeg professionelt gjort maleriet med junglen som tema til mit levebrød. Hvor jeg ofte sad i Danmark og malede ud fra fantasien, i kolde vintermåneder. Når jeg kiggede ud af vinduerne, var der tåget, gråt og vådt. Mine længsler og fascinationen til østens urskove blev drivkraften, hvor jeg kunne skabe min egen verden, og hvor jeg forestillede mig de skønneste scenarier.

Alt dette kom til udtryk, da jeg langt om længe blev forenet med østens mystik.

Copyright ©2017 Mie Eje